Barnets sygedage

Et barn betragtes altid som at have ophold hos den ansatte, når det opholder sig hos sin biologiske far og/eller mor eller adoptivforældre. 

Tilsvarende gælder, hvor den ansatte har forældremyndigheden over det hjemmeboende barn, uden at være biologisk- eller adoptivforælder. 

Tilfælde, der falder uden for ovennævnte, må afgøres efter et konkret skøn. Vejledende forhold er dels hensynet til barnets tarv og dels den ansattes tilknytning til barnet. Skønnet bør dog praktiseres på en måde, der ikke nødvendiggør en overdreven undersøgelse af den ansattes samlivsforhold. Det vil som hovedregel være rimeligt at lægge til grund, at der kan gives tjenestefrihed til en ansat, der har samme folkeregisteradresse som barnet på sygdomstidspunktet (”pap-forældre”). Dog ikke, hvis der er tale om bofællesskaber/kollektiver, hvor man skiftes til at passe hinandens syge børn. 

Efter en konkret vurdering kan der således gives tjenestefri med løn til en ”pap-forældre” til afholdelse af barnets 1. og 2. sygedag. Dette er også tilfældet, hvor barnet ikke deler folkeregisteradresse med den forældre, som den ansatte bor samme med, men hvor barnet regelmæssigt bor hos denne forældre. 

Det afgørende er hensynet til barnets tarv og den ansattes tilknytning til barnet. 

Om et barns sygdom kan begrunde tjenestefri må bero på en konkret vurdering af sygdommens art sammenholdt med barnets alder. Afgørende i alle tilfælde er, at der er et akut pasningsbehov, som nødvendiggør fraværet. 

Barnets 1. sygedag er som udgangspunkt den kalenderdag, hvor barnet bliver sygt. Hvis barnet bliver sygt sent på døgnet og det som følge heraf ikke er muligt at finde anden pasningsmulighed, vil barnets 1. sygedag dog være den efterfølgende kalenderdag. 

Bliver barnet sygt på en fridag, så har medarbejderen ikke mulighed for at holde barnets 1. sygedag på den efterfølgende arbejdsdag. 

Barnets 2. sygedag, er den kalenderdag, der ligger i umiddelbar forlængelse af barnets 1. sygedag. 

1. og 2. sygedag kan holdes uafhængigt af hinanden, dvs. at en medarbejder kan holde fri på barnets 2. sygedag, uanset om vedkommende har holdt fri på barnets 1. sygedag eller ej. Hvis begge forældre har ret til barnets 2. sygedag, kan dagene således deles mellem dem, så den ene forælder holder barnets 1. sygedag og den anden holder barnets 2. sygedag. 

Det er vigtigt at skelne mellem ret til 2 af barnets sygedage og barnets 2. sygedag, og i de offentlige overenskomster er der tale om mulighed for at få fri til at passe sit syge barn på dettes 1. og 2. sygedag. En mulighed, der så kan deles mellem forældrene, men ikke forlænges med fridage eller weekend ind imellem. 

Bliver barnet f.eks. sygt mandag aften/nat, har man mulighed for at holde fri til at passe sit syge barn tirsdag og onsdag, hvis det i øvrigt kan lade sig gøre. Har man en planlagt arbejdsfri dag onsdag, kan man ikke udvide sygedagene til torsdag, der må man (som hidtil) arrangere anden pasning. 

Barnets 3. sygedag, er den kalenderdag, der ligger i umiddelbar forlængelse af barnets 2. sygedag. 

1., 2. og 3. sygedag kan holdes uafhængigt af hinanden, dvs. at en medarbejder kan holde fri på barnets 3. sygedag, uanset om vedkommende har holdt fri på barnets 1. eller 2. sygedag eller ej. Hvis begge forældre har ret til barnets 3. sygedag, kan dagene således deles mellem dem, så den ene forælder holder barnets 1. og 2. anden sygedag og den anden holder barnets 3. sygedag. Eller den ene forældre holder barnets 1. og 3. sygedag og den anden forældre holder barnets 2. sygedag.

Muligheden for tjeneste på barnets 3. sygedag er gældende fra 28. april 2026.

Bliver barnet sygt i løbet af den ansattes arbejdsdag, kan den ansatte endvidere holde tjenestefri med løn de resterende arbejdstimer den pågældende dag, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Denne mulighed er gældende fra den 28. april 2026.