Fortrinsretten betyder, at du har ret til at komme til samtale til relevante ledige stillinger. Derefter skal du tilbydes ansættelse i stillingen, hvis du opfylder de faglige og personlige krav, der er beskrevet i stillingsopslaget. I tilfælde af, at arbejdspladsen vurderer, at du mangler nogle faglige eller personlige kvalifikationer i forhold til den konkrete ledige stilling, skal arbejdspladsen give en skriftlig begrundelse som skal godkendes af din HR afdeling eller af Koncern HR.