AI giver dig derved nye arbejdsmetoder til at: Planlægge, gennemføre og variere undervisningen.

AI gør gennem teknologi nye undervisningsformer mulige. Det giver anledning til, at du gentænker både underviserrollen, deltageraktiviteten og måden, du designer læring på.

Her er fire idéer med AI som medunderviser, du kan prøve af næste gang, du skal undervise:

1. AI som faglig modspiller

Lad deltagerne diskutere et emne med en AI, der bevidst indtager et bestemt synspunkt. Deltagernes opgave er at stille spørgsmål, finde svagheder i argumenterne og underbygge deres egne synspunkter. Det gør AI til en aktiv del af arbejdet med argumentation og kritisk tænkning.

2. Den samme opgave – flere niveauer

Brug AI til at udvikle den samme faglige opgave i forskellige sværhedsgrader. Deltagerne arbejder med det samme faglige mål, men med forskellige trin frem til målet. Det kan være en hurtig måde at undervise i øjenhøjde til de forskellige målgrupper om det samme emne.

3. En case, der udvikler sig

Lad AI fungere som en dynamisk case. Deltagerne træffer et valg, hvorefter AI beskriver konsekvenserne og præsenterer en ny situation, de skal forholde sig til.

4. Fra svar til gode spørgsmål

I stedet for at bede AI om at løse en opgave kan deltagerne bruge AI til at generere spørgsmål til et emne. Derefter skal de udvælge, forbedre og prioritere spørgsmålene. Fokus flyttes dermed fra at finde det rigtige svar til at undersøge, hvad der er interessant og relevant at spørge om.

Få flere idéer med i undervisningen

Har du fået mod på at undersøge nye muligheder og perspektiver med AI? Så tilmeld dig vores workshop.

Her arbejder du konkret med AI i din egen undervisningspraksis gennem fælles refleksion og hands-on-aktiviteter.

Læs mere og tilmeld dig.