Region Midtjylland som en attraktiv arbejdsplads

Med afsæt i Region Midtjyllands politikker, den midtjyske ledelsesmodelMED- og Arbejdsmiljøaftalen og Personalepolitikken skal Det Sociale Kapitel medvirke til at styrke Region Midtjylland som en attraktiv arbejdsplads, der tager et socialt ansvar og samtidig beskriver, hvordan overenskomsternes rammeaftale om Det Sociale Kapitel ønskes udmøntet i Region Midtjylland. 

Det Sociale Kapitel skal ses i sammenhæng med sporet Social ansvarlighed i Bæredygtighedsstrategien for Region Midtjylland.

Det Sociale Kapitel er vedtaget af Regions-MEDudvalget og godkendt af regionsrådet i Region Midtjylland i 2008.

Mere om Det Sociale Kapitel

I denne pjece kan du læse Region Midtjyllands Sociale Kapitel og mere om hvad der tilbydes fra konsulentfunktionen.

Læs også rammeaftale om Det Sociale Kapitel:

Rummelighed i Region Midtjylland

Region Midtjyllands arbejdspladser er rummelige og tager et socialt og samfundsmæssigt ansvar. Dette gør vi dels ved at forebygge sygefravær og dels ved, i videst muligt omfang, at fastholde sygemeldte medarbejdere - herunder også medarbejdere, der får en nedsat arbejdsevne. Desuden åbner vi, så vidt muligt, vores arbejdspladser for ledige og andre der har behov for hjælp til at komme ind på arbejdsmarkedet.

Det er et ofte stillet spørgsmål, hvordan social ansvarlighed og rummelighed kan forenes med løbende krav om produktivitet, effektivitet, specialisering og omstruktureringer. Der er ikke noget entydigt svar på dette. Men det er vigtigt at have opmærksomhed på, at det at være en rummelig arbejdsplads under de beskrevne rammevilkår, i en række tilfælde kan bidrage positivt til både arbejdsmiljøet og effektiviteten på arbejdspladsen.