Det drejer sig om kurser, konferencer, seminarer, som medarbejderen ikke er forpligtet til at deltage i.
I forbindelse med deltagelse i ikke-obligatoriske kurser mv. kan arbejdspladsen aftale forskellige vilkår for deltagelse.
Det kan herunder aftales, om der betales hel eller delvis time- og dagpenge/refusion af merudgifter og om der vil være mulighed for befordringsgodtgørelse og i giver fald, efter hvilken sats.
Medarbejderen skal sikre sig, at disse vilkår er aftalt med ledelsen forud for deltagelse i kurset.
I forbindelse med deltagelse i kurser vil udbetaling af time- og dagpenge betyde, at der ikke refunderes rimelige merudgifter til måltider og lignende mod dokumentation.
Time- og dagpenge er således en kompensation for merudgifter og ikke en kompensation for ulemper ved ikke at opholde sig på det daglige tjenestested.