Regions-ID

Når du bliver ansat i Vikar Region Midt, får du et regions-ID. Dit regionsid skal du bruge for at logge på de fleste af regionens it-systemer. Undtaget er vikarweb (din kalender i VRM).

Dit regions-ID, vejledning til hvordan du sætter din personlige adgangskode, samt adgangskode til Vikarweb bliver sendt til dig via e-Boks.

ID-kort

Som vikar skal du have et ID-kort, der giver dig adgang til at kunne logge på en regionspc, hoveddøre og uniformsdepoter. 

ID-kort fungerer som dit navneskilt og skal bæres synligt.

Før du kan få lavet et ID-kort skal du oprette en adgangskode til dit regionsid.

Det gør du via https://aktiverditkort.rm.dk/ (Klik på Selvbetjening > Opret/skriv adgangskode med MitID > Følg vejledningen)

Læs mere i retningslinjen ID-kort for vikarer

For ID-kort til AUH: Se mere på AUH's intra her

OBS: Du skal være logget ind med dit Regions ID, før du kan gå på AUH Intra.

Aktivering af dit ID-kort

Før du kan benytte dit ID-kort til at logge på regionens systemer, skal kortet aktiveres. Hertil skal du benytte MitID.

Læs hvordan du gør i vejledningen (pdf)

Aktivering skal ske fra en regionspc. Du er velkommen til at komme forbi VRM's kontor på hverdage i dagtiden.

Log ind på regionens IT-systemer

Informationssikkerhed er afgørende på en stor arbejdsplads som vores, og det er vigtigt, at alle er opmærksomme på og vidende om informationssikkerhed.

Vi beder dig huske: 

  • Din adgangskode er kun din, så den må kun bruges af dig.
  • Din adgangskode kan altid spores — det er dit ansvar, hvis andre bruger den.
  • Husk altid at logge af en computer, når du forlader den.
  • Ring til Servicedesk, hvis du har mistanke om, at andre kender din adgangskode — så kan du blive nulstillet.

I de grå fold-ud menuer herunder, kan du se, hvordan du logger på hvert enkelt IT-system.